Frederiksbjerg Fysioterapi tilbyder nu Bikefit af din racercykel, ”Bedstemorcykel” eller almindelige transportcykel.
Det skal ikke gøre ondt at køre på cykel – kun i lårmusklerne.
Om du er licensrytter, elitemotionist eller glad amatør – alle kan have gavn af at få tilpasset cyklen, så ubehag og smerter undgås og effekten i pedalerne maksimeres.
Bikefit er til gavn for elite-motionscyklisten men også for dig som kun bruger din cykel som transport middel i byen fra A til B.
Hvis du cykler meget og din cykel ikke er indstillet rigtigt til dig, kan der være en stor risiko for overbelastning af specielt nakken og øvre ryg.
Et bikefit tager udgangspunkt i at få din cykel til at passe bedst muligt til dig. Når cykel og rytter er fittet vil komforten på cyklen ogeffekten i pedalerne være i top.
Ved at få justeret DIN cykel til DIN krop, vil du optimere din kraftoverførsel til cyklen og ikke mindst minimere din belastning på din krop og derved minimere risikoen for overbelastningsskader I nakke, skuldre og ryg.
Bikefittet starter med et interview, hvor vi kortlægger nuværende og tidligere problemer i bevægeapparatet, efterfulgt af en kort fysioterapeutisk undersøgelse.
Herefter sætter vi cyklen i en hometrainer, hvor vi kan kigge på hvordan krop og cykel fungerer sammen. Det primære fokus i bikefittet er føddernes kontakt med klamper og pedaler, men vi ser også på sadelhøjde, afstand mellem sadel og styr, frempindens længde, højde på styret og kontakten til grebene. Alt sammen kontaktpunkter mellem dig og din cykel, hvor vi har mulighed for at påvirke cyklens effekt på dig (komfort) og din effekt på cyklen (watt).
Imellem sko og pedaler er der mange indstillingsmuligheder i jagten på det optimale samspil mellem hofte, knæ og fod på den ene side og pedalen på den anden. Vi vil gøre brug af justeringer af klamperne, indlæg mellem sko og klamper (wedges) eller indlæg i sko (kiler). Disse er med i prisen for bikefittet.
Skulle der værebehov for forlængere til pedalarm, ny frempind eller andet udstyr, er dette for egen regning.
Det hele tager ca 2 timer, og du vil efter bikefittet være klar til at dominere landevejene, med øget komfort og overskud.
Thomas er ivrig motionscykelrytter og Thomas har prøvet kræfter med nogle af de kendte stigninger fra alpernes Tour de France og hvis du vælger at få din cykel justeret af Thomas vil hans erfaringer herfra sammenholdt med uddannelsen som Bikefitter komme dig til gode.
‘Skal det gøre ondt at køre på Racercykel? – kun når du har syre i benene’
Kom foråret i møde med en optimeret cykel og få frisk luft i lungerne 🙂