REFORMER-TRÆNING PÅ FREDERIKSBJERG FYSIOTERAPI
På Frederiksbjerg Fysioterapi har vi et varieret tilbud i træningen på Reformeren. Træningsbænken der udvider perspektivet af Pilates træningen fra Matwork over Bold-pilates til en mere dynamisk træningsform med udgangspunkt i Pilates øvelser og værdier.
Opdaterede holdplaner over hvornår de forskellige instruktører har hold findes under Menupunktet Reformer Pilates eller HER
Vores instruktører har forskellig baggrund hvilket også afspejler deres tilgang til undervisningen på de forskellige hold.
Samara er uddannet Pilates og Reformer Pilates instruktør på Masterniveau og har selv holdt kurser og uddannet instruktører indenfor Pilates og Reformer Pilates. Samara har desuden baggrund i dansens verden.
På Samaras hold kan du blive udfordret med teknisk krævende øvelser og det er ofte mere styrke og teknik fremfor pulstræning. Samara har desuden også et Jump-hold hvor pulsen kommer helt op.
Samara giver også individuelle forløb som Personlig træner indenfor Pilates, Reformer Pilates og Barre-træning. Spørg på klinikken.
Susanne er uddannet Reformer Pilates instruktør fra Free Spirit og har både undervist der og hos B:fit by Zeenta. Susannes tilgang til træningen er både det tekniske, styrken og puls. P.t. arbejder Susanne desværre mest som vikar.
Birgitte er uddannet reformer instruktør hos free spirit i 2017. Birgitte underviser i Matwork pilats, Reformer Pilates og i Yoga. Hun er desuden uddannet som zoneterapeut i 2009 og arbejder også som zoneterapeut.
Jane, Line og Søren-Peder er uddannede fysioterapeuter med efteruddannelse i Fysio-Pilates og Reformer Pilates fra Free Spirit og andre træningsformer. Vi laver både patient relateret træning og ”rask-træning”.
Jane giver den lidt gas på tirsdagsholdet med godt tempo men stadig med korrektion af teknikken og brug af forskellige redskaber. Som kontrast til dette underviser Jane også i efterfødselstræning på Reformeren. Disse hold kører som forløb med 10 x. Se mere her
Line har to formiddagshold for begyndere og let øvede. Begge grupper er med udgangspunkt i seniortræning.
Søren-Peder har et nybegynderhold mandag eftermiddag og onsdag formiddag, samt et let øvede hensynstagende hold torsdag eftermiddag. Søren-Peders tager ofte udgangspunkt i de grundlæggende øvelser for Reformer træningen med megen guidning undervejs for indlæring og fokus på teknikken.
På alle holdene bliver der i varierende grad brugt redskaber som Pilates stokken, Pilates cirkelen, elastikker, Redondo bolde, Foamroller og lign.
Vi håber at I alle får nogle gode og inspirerende træningstimer med vores dygtige instruktører.