Sommer under Coranaen – på vej mod normalitet – stadig med begrænsninger.

  1. Hvad sker der på Frederiksbjerg Fysioterapi?
  2. Bassintræning, Reformer Pilates, Fysio-Pilates og øvrig holdtræning.
  3. Øvrige aktiviteter.
  4. Produkter
  5. Regler for afbud.
  6. Forholdsregler inden behandling på klinikken.
  7. Forholdsregler ved holdtræning på klinikken.

ad 1. På Frederiksbjerg Fysioterapi er vi ved at få åbnet op igen med næsten normale tilstande. Vi skal dog stadig holde afstand og spritte af. Se mere længere nede om forholdsregler på klinikken.
Der er stadig begrænsninger og øgede hygiejnehensyn, der skal følges men ellers prøver vi at få normaliseret vores hverdag. Hvis du er sløj eller begyndende syg, så bliv hjemme indtil du har været symptomfri i 48 timer eller er testet for Covid-19.

ad 2a. Bassintræning.
Bassintræning på Marselisborg Centret åbner op mandag den 22. Juni. Længe ventet, både hos os og for vores mange deltagere. Vi starter op med 7 hold. Alle tidligere deltager har fået en mail om holdtider og forholdsregler i omklædningsrum og i bassinet. Ved behov for yderligere information kontakt da klinikken. Se info HER

ad 2b. Reformer Pilates og Pilates.
Reformer Pilates, Fysio-Pilates matwork og øvrig holdtræning er startet op men nu efter en sommerferieplan.

ad 3. Øvrige aktiviteter.
·      Fysioterapi: Vi behandler selvfølgelig stadig med fysioterapi og vil gerne hjælpe de som har behov herfor. Det gælder med fysioterapi for §51 patienter og vederlagsfri §62 patienter (os alle).
·      Gynobs-fysioterapi: Patienter som har brug for en gyn-obs fysioterapi (Line Baunsgaard) eller
·      Børnefysioterapi (Maria Schultz Appelt).
Line og Maria arbejder udenfor Sygesikringen.

·      Velværemassage starter i løbet af sommerferien
·      GLAiD træningshold starter først efter sommerferien men der gives individuel instruktion i GLAiD øvelser til dig med hofteartrose eller knæartrose (slidgigt).

Efterfødsels Reformer træning starter op til august. Se mere HER

ad 4. Produkter.
Vi sælger stadig diverse produkter til brug i genoptræning og aflastning Fx: Bauerfeind bandager til støtte af leddene under genoptræningen. Vi har stadig holdningskorrigerende T-shirts og sports-bh, Formthoticssåler og andre hjælpemidler.

ad 5. Regler for afbud.
Regler for afbud og udeblivelse. HUSK at melde afbud hvis ikke du kan komme, gerne så tidligt som muligt. En anden patient kan ofte få glæde af din aflyste tid, hvis vi får det oplyst i god tid.

  • Afbud til behandling senest samme dag inden kl. 9.00. Ved for sent afbud eller udeblivelse er vi berettiget til at opkræve et gebyr på kr. 210,00.
  • Afbud til holdtræning og bassintræning meddeles ligeledes senest samme dag kl. 9.00. Ved for sent afbud kan her pålægges et gebyr på kr. 114,00.

ad 6. Forholdsregler inden behandling på klinikken:
Du har som patient/kunde hos os selv et medansvar for at overholde retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen i denne tid.

  • Der er kun adgang til klinikken efter aftale.
    •   Undgå at være flere end 4 personer i venteværelset. Ellers vent udenfor.
    •   Vi beder dig bekræfte, at du ikke har været syg indenfor de seneste 48 timer.
    •   Hvis der er tegn på sygdom, er der ingen adgang for patienter eller medarbejdere.
    •   Du bedes spritte hænder af, når du kommer ind på klinikken.
    •   Kom til aftalt tid og forlad venligst klinikken umiddelbart efter endt behandling/træning.
    •   Undgå at medbringe pårørende.

ad 7. Forholdsregler ved holdtræning.
Som ovenfor nævnt har du selv et medansvar for at holde god hygiejne og ikke blive smittet eller ufrivilligt give smitte videre.
·      Inden du går ind i træningssalen skal du spritte hænderne af.
·      Ved brug af udstyr og redskaber skal du spritte af før og efter brug af redskabet, måtter, bolde, maskiner, elastikker m.m. hvor du har haft fat.
·      Vær gerne omklædt hjemmefra så der ikke opstår flaskehalse ved vores bænke/garderobe.
·      Badning foregår helst hjemmefra ellers spørg fysioterapeut/sekretær.

  • Hvis du er syg så bliv hjemme.
  • Hold afstand.

 

 

2015 © Copyright - Frederiksbjerg Fysioterapi Design Kvasi Concepts

Telefonnummer        +45 8619 2511