Som noget nyt tilbyder Frederiksbjerg Fysioterapi nu biomekanisk løbestilsanalyse udført af specialuddannede fysioterapeuter.
Hos os er din løbestil andet og mere end det der sker fra dine ankler og nedefter.
Hos os ser vi på din løbestil som et avanceret sammenspil mellem alle kroppens dele.
Vi tilbyder dig derfor en komplet løbestilsanalyse hvor hele kroppens adfærd under løb inddrages i analysen.
Vi kigger på de biomekaniske løsninger til at komme over din skade samt mulighederne for at optimere dit løb.
Analysen er tiltænkt til:
- Dig som er blevet skadet
- Dig som gerne vil minimere risikoen for skader
- Dig som gerne vil optimere sit løb
- Dig som bare gerne vil fordybe dig i din egen løbestil
- Dig som gerne vil have hjælp til valg af løbesko
- Dig som gerne vil have afklaret om du har behov for indlægssåler
Analysen består af:
- Indledende samtale, hvor du snakker med fysioterapeuten om relevante områder i forhold til skadens opståen og aktuelle træningstilstand.
Denne information er vigtig i forhold til den videre undersøgelse og behandling og dermed opnåelsen af dit mål. - Fysioterapeutisk undersøgelse af de biomekaniske forhold der er relevante i forhold til dit løb og din skade.
- Løbestilsanalyse hvor der filmes med highspeed kameraer fra flere vinkler.
Dette gør det muligt at se og analysere fejl/mangler i løbestilen, svagheder eller ændret bevægelighed, der ikke vil kunne ses med det blotte øje. - Gennemgang af optagelser, hvor du får forklaret og vist hvor der evt. er fejl, og hvad du kan gøre ved det. Husk memorystick så kan du få optagelserne med hjem.
- Instruktion. Vi gennemgår hvilke øvelser der vil være relevante at lave, og kommer ind på hvad du kan arbejde med i dit løb.
- Opfølgning på løbestilsanalysen: Vi vil meget gerne sikre os at du opnår dit mål med løbestilsanalysen. Derfor er det vigtigt med en opfølgning for at sikre at du har fået det ud af det du ville. Vi aftaler i fællesskab hvornår vi skal mødes igen.
- Behandling: Ved behov sammensættes et behandlingsforløb og om nødvendigt laves der indlægssåler
Prisen for 1 times løbestilsanalyse og ½ times opfølgning er 895,-
