Holdtræning

Holdtræning: Styrketræning, Pilates, Knæhold, Bassintræning osv.

Holdtræning

Ryghold

For mænd og kvinder i alle aldre med rygsmerter.
Træningen har fokus på kontrol, stabilitet, styrke og udholdenhed. Formålet er at mindske, fjerne eller forebygge rygproblemer.
Der vil desuden være undervisning i f.eks. løfteteknik,
holdningskorrektion og forværrende faktorer.

Løbeskole

For dig, der enten tænker på, eller gerne vil blive bedre til at løbe.
Løbeskolen er et 12 ugers forløb med en ugentlig træningsseance.
Træningen består af ”normale” løbeture, intervaltræning og fartlege. Som udgangspunkt højst fem km. Herudover løbe-forberedende og skadesforebyggende styrkeøvelser.

Fysio-pilates

For dig der ønsker stærke muskler, flot kropsholdning og optimal kraftoverførsel. Fysio-pilates er effektiv grundtræning for alle, fra rehabiliteringspatienten til elitesportsudøveren, og dem midt imellem. Fysio-pilates er en træningsform som fokuserer på at skabe en stærk og udholdende kropskerne, gennem målrettet træning af bl.a. ryg, mave og bækkenbund.

Knæhold

For dig der skal have genoptrænet knæet efter skade, overbelastning eller generel nedsat styrke. Der vil være fokus på styrke, stabilitet og balance. Træningen består af sjove, hårde og præcise øvelser der genopbygger knæets fulde funktion. Træningen tilpasses til den enkeltes niveau.

Førfødselshold

For gravide kvinder.
Formålet med træningen er at gøre kroppen klar til fødsel, samt at forebygge problemer med inkontinens i forbindelse med graviditeten.
Bedre grundform inden fødslen sikrer desuden hurtigere genvindelse af fysisk form efter fødsel.

Efterfødselshold

For kvinder, der har født indenfor det seneste års tid.
Der er mulighed for at medbringe barn, og der er plads til at amme, pusle osv.
Træningen har fokus på at genvinde styrke og udholdenhed som før graviditet og fødsel. Der vil være fokus på bækkenbunds-træning, derudover også styrketræning af mave- og rygmuskler.

Bassinhold

For mænd og kvinder i alle aldre med smerter i bevægeapparatet.
Det varme vand virker muskelafspændende, smertedæmpende og ledaflastende. Dette giver mulighed for at træne muskelgrupper, man har svært ved at træne på land.
Der er både fælles træning og individuel vejledning.

Boldhold

For dig der kan lide at træne og få sved på panden. Der trænes på store bolde med fokus på balance,styrke, stabilitet og holdning. Træning på store bolde er en sjovere måde at lave styrketræning der giver en generel øget styrke i hele kroppen. Træningen vil ofte være kombineret med andre udfordringer som boksning eller træning med medicinbolde.

Gigthold

For mænd og kvinder i alle aldre med gigtsygdom.
Træningen er styrketræning på et niveau, hvor alle kan være med. Alle led vil blive trænet, uden belastning i yderstillinger.
Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes symptomer.

TRX-hold

TRX er et nyt træningskoncept fra USA, hvor der trænes med slynger. Med fokus på holdning, stabilitet og styrke, vil slyngerne udfordre alle. TRX er sjovt og en anderledes måde at opnå god generel styrke i kroppen. Bliv eventuelt inspireret på www.youtube.com.

Seniorhold

For mænd og kvinder over 60 år, som ønsker at få en generel træning af hele kroppen.
Træningen er med lav intensitet og på et niveau, hvor alle kan være med.
Formålet er at øge balanceevnen og derved forebygge faldulykker, samt at øge muskelstyrke og udholdenhed for et øget velvære og sundhed.

Bækkenbundshold

For kvinder med inkontinens- og/eller nedsynkningsproblemer, samt kvinder, som ønsker at forebygge dette. Træningen er funktionel og rettet mod øget kropsbevidsthed, styrke, udholdenhed og koordination af bækkenbunden, så inkontinens- og/eller nedsynkningsproblemer fjernes eller mindskes. Desuden indgår der undervisning om årsager til inkontinens, samt rådgivning om gode vaner.

 

Både sygesikringen og Danmark giver tilskud til træning.